Odder barnevognsfabrik

Odder Barnevognsfabrik blev etableret i 1925 og beskæftiger i dag ca. 30 medarbejdere. Det er den eneste tilbageværende barnevognsfabrik i Danmark.

Fabrikken producerer barnevogne med fokus på sikkerhed, kvalitet, komfort og design – til brug for både børnefamilier, dagplejere og institutioner overalt i landet.

For Odder Barnevognsfabrik er sikkerheden og kvaliteten af produkter helt afgørende. Kun det bedste er godt nok. Alle vogne testes efter den gældende fælles europæiske sikkerhedsstandard EN 1888, der sikrer, at virksomheden lever op til Sikkerhedsstyrelsens sikkerhedskrav til barnevogne. Vognene er således både sikkerhedsmæssigt forsvarlige og samtidig praktisk anvendelige.